open position
Erfaren Video Editor & Graphic Designer til JS World Media

Har du sans for detaljen, og sætter du en ære i at levere korrekte, visuelt stærke løsninger? Vil du være en del af et team med høj faglighed – og samtidig spille en central rolle i samarbejdet med vores nordiske projektledere? Så er dette jobbet for dig.
Vi søger en målrettet og kvalitetsbevidst Video Editor & Graphic Designer, der har solid erfaring med Adobe-pakken, et skarpt øje for grafisk design og en sikker hånd i videoredigering. Du bliver en nøgleperson i et team med høje standarder og tæt samarbejde med vores projektledere i Danmark, Norge og Finland.
Det er vigtigt, at du kan begå dig professionelt på engelsk – både skriftligt og mundtligt – da en stor del af kommunikationen foregår med kollegaer og kunder på tværs af landegrænser.
Dine arbejdsopgaver:
- Redigere video for en bred vifte af kunder i flere lande.
- Forvandle råt videomateriale til levende fortællinger med effektfuld brug af motion graphics, tekst, lyd og visuelle virkemidler.
- Udarbejde og kvalitetssikre grafisk materiale – både til print og digitalt – med blik for virksomhedens visuelle linje.
- Sikre fejlfrie leverancer og dokumentation – du har styr på detaljerne fra første idé til færdigt produkt.
- Tæt samarbejde med projektledere i Danmark, Norge og Finland omkring produktion, optimering og innovation i vores design-, video- og webprocesser.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med både videoredigering og grafisk design på tværs af formater.
- Har stærke kompetencer i Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator, InDesign, Premiere Pro og After Effects) og kan dokumentere dette.
- Har god forståelse for designprincipper som typografi, farveteori, komposition, billedbehandling og branding.
- Er rutineret med klipning, motion graphics, color grading og lyd – erfaring med 2D animation er et plus.
- Arbejder effektivt og trives med korte deadlines.
- Følger med i de nyeste digitale trends og værktøjer.
- Har en stærk grafisk portefølje inklusiv kommercielt videomateriale i høj kvalitet.
- Er flydende i dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
Som kollega tilbyder vi:
- Tydelige mål og rammer for succes, både individuelt og i teamet.
- Indflydelse på processer og mulighed for at sætte dit præg på vores digitale udvikling.
- Kontorplads i Aarhus C – mulighed for 1-2 hjemmearbejdes dage pr. uge
- Konkurrencedygtig løn og gode karrieremuligheder i en vækstvirksomhed.
- Et ambitiøst team med fokus på samarbejde, professionalisme og høj faglighed.
- Mulighed for at arbejde med webdesign på sigt.
Er du klar til at tage ansvar for både proces og produkt?
Så send dit CV – og ikke mindst din portfolio i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Recruitment Manager Rikke Norup på rin@jsworldmedia.com
The JS World Media group as a whole comprises 500 highly skilled colleagues working in 9 countries across Europe. Every year, we serve more than 30,000 private companies, public customers, associations and their suppliers and business partners with customized communication packages. The packages offer the right mix of content and media such as film, video, web, interactive and printed brochures.
Any questions?
Are you curious about what it’s like working at JS World Media? Or do you have a specific question regarding a position? You’re always welcome to reach out. We’re happy to answer your questions.